Jep. CyborgMath. Og sammenhængen med Slint går via Don Cab, Ian Williams har spillet med begge bands - og jeg burde vel også have skrevet lidt om dem, men der ved jeg simpelthen for lidt. Undertoner har fint introduceret dem her. Jeg har for langt tilbage linket til Nick Southalls fantastiske og originale Top 10 over bedste Postrockplader - så klart en af hovedinspirationskilderne til hele det her blogprojekt - hvor også den her bliver beskrevet:
The prissy and pedantic may well get hot under the collar at the thought of calling Battles postrock rather than mathrock (COS THAT’S AN EXCITING GENRE NAME, KIDS) or electronicarockfusion or avantjazzglam or androidpixieindiemetal or whatever, but if the stupidly gifted NYC quartet signify anything to me then it is a future, what comes after rock is done with. Clearly the work of people playing in a room, but mechanized, programmed, run by algorithms rather than human hands and consequently intriguing and compelling in a way that few other bands can be. Plus when they drop a pop tune (“Atlas”) they do it incredibly catchily for something that's essentially too-gifted-heavy-metal-jazz with wailing pixie vocals.
Atlas er det store mesterværk. Også da jeg hørte dem live på roskilde i 2008 var det Atlas som fik teltet til at eksplodere. Resten af pladen er mere abstrakt, selvom der stadig er hooks - fløjten i Race In, Ddiamond er også på en mærkelig måde ret poppet. Pladen er meget bygget op omkring mathtapping, der bliver loopet og lagt oven på hinanden mens trommerne trumler komplekst og magtfuldt neden under. Det er utvivlsomt rigtig dygtige musikere der har lavet den her plade, men samtidig er de aldrig bange for at bruge studiet og computerne til at redigere og forvrænge det menneskeskabte grundmateriale.
Jeg synes måske nok pladen mister en smule af pusten hen imod slutningen. Det er måske nok en af dem, som er nemmere at beundre end rigtig at holde af. Men det er bestemt en af de mest vellykket eksperimenterende plader længe, ligesom det også er en af de vigtigste. Som Pitchfork skrev i deres anmeldelse: Battles may not be the world's first bionic rock group, but they've done more to extend the idea of a flesh-and-blood band enhanced by computer technology than anyone since the late, lamented Disco Inferno. Jeg er enig. Sidste årtis bedste og vigtigste cyborgplade.
Anmeldelser:
Metacritic
Allmusic
Pitchfork
Popmatters
CokeMachineGlow
DrownedInSound
TinyMixTapes
Stylusmagazine
NME
Gaffa
Soundvenue
Undertoner
Geiger
Ingen kommentarer:
Send en kommentar