Jeg slutter dette fokus på crescendocore af med et dansk eksempel på genren. Det drejer sig om et sideprojekt til Under Byen: Thunderbear aka. Thorbjørn Krogshede. Der er egentlig ikke så meget at sige om den her plade, bortset fra, at det skal vise hvor meget plads til forskellighed der trods alt er i genren, med et dansk eksempel. Hovedsagligt er det helt unikke ved den her plade klaverspillet, som tydeligst kommer til udtryk på solostykket Pas På Du Ikke Falder I:
Det er ganske klassisk instrumenteret, og ikke så afhængigt af konstant dynamisk intensivering. Eneste undtagelse er den centrale 25 min lange komposition Bonde?. Dette er rent faktisk en komposition, frem for en samling småstykker klistret sammen. Den bevæger sig gennem forskellige dele - soloklaver, ambient støj, blæs, vibrafon - frem mod det endelige støjklimaks. Det er vældig imponerende, faktisk et af de bedste postrocknumre jeg overhovedet kender. Især er jeg vil med detaljerne: Man kan høre blæserens vejrtrækning mellem han spiller på sit instrument, og lyden af vibrafonen er helt perfekt. Nærmest hypnotiserende. Det er virkelig et veloptaget album og studiet er helt tydeligvis medtænkt som medspiller. Jeg er ikke den store fan af Under Byen, men den her er varmt anbefalet.
Anmeldelser:
Gaffa
Soundvenue
Undertoner
Geiger
Ingen kommentarer:
Send en kommentar