Lille epilog til racedebatten. Denne gang blot en præsentation af en rigtig god plade. Cornershop er et angloindisk band, hvis musik er en blanding af indisk musik, sampleting og indierock. Og som lyder som om de ryger ret meget hash. Allerede tidligt i karrieren satte de racespørgsmål til debat. Således svarer navnet Cornershop til et angloindisk band lidt til at Outlandish havde kaldt sig Shawarmabar, mens de også tidligt var oppe og toppes med Morrisey om hans nationalism, og udgav en ep på karryfarvet vinyl. De er nok mest kendte for Fatboy Slim remixet af Brimful of Asha, der nåede førstepladsen på den engelske singlehitliste i 97.
Norman Cook remixede nummeret gratis, fordi han var så glad for originalen. Og det er da også en fantastisk sang. Den er utrolig underspillet, men der foregår rigtig meget under overfladen. Jeg læste engang en tolkning af teksten, der forklarede hvordan den handler om indisk eskapisme. Ifølge forsangeren er det også en politisk sang: "Brimful Of Asha" talked about the Narmada dam, with the line about "the promotion of the simple life and the damns they're building," a campaign Arundutti Roy went on to champion.
Brimful of Asha var så klart singlen fra albummet, og da også den eneste video jeg kunne finde. Der er et par andre gode sange, men ellers er det meste af albummet instrumentalt. Sitardroner blandes med elektroniske elementer, og kombinationen illuminerer de hypnotiske kvaliteter i begge genrer. At lade over halvdelen af albummet fylde op med instrumentalnumre er utrolig konsekvent, havde der kun været et par stykker havde man nok anset det for at være fyld, men når de fylder så meget tvinges man til at tage stilling til dem på deres egne præmisser. Samtidig er det ene af dem så et spokenword nummer med beatikonet Allen Ginsburg, mens der på et andet er mixet noget rap i baggrunden. Det er rigtig kompromisløst og et ret unikt album.
Den britiske rockscene i sluthalvfemserne var yderst eksperimenterende med plader som Radioheads OK Computer og Spiritualizeds Ladies and Gentlemen We Are Floating In Space og nye toner fra Blur og Primal Scream. Parallelt hermed var der nogle andre bands, der havde en mere afslappet eksperimenteren, som Cornershop, Beta Band og Super Furry Animals. Formentlig stammer den afslappede stil delvist fra et stort hashforbrug. Men på mange måder lever disse bands mere op til denne blogs plusord som abstraktion.
Cornershop har alt i alt lavet fem albums, hvoraf det seneste udkom sidste år. Jeg har hørt de fire første, og hver gang troet at jeg må have fået fat i noget forkert. De lyder aldrig rigtig som om de er det samme band. Også When I Was Born overraskede mig, da de hverken før eller siden har lavet så meget med instrumentalnumre, og jeg derfor til at starte med tænkte det måske var en b-side opsamling eller noget. De er et mærkeligt band, der har et politisk sigte og som man aldrig rigtig ved hvad man har. Den her plade slutter bestemt også ganske wtf agtigt, med en coverversion af Beatles sitarsang Norwegian Wood, men denne gang på hindi. Og hermed er en eller anden slags kulturel stjælecirkel vel sluttet... Men et godt album er det, kan sikkert findes ret billigt rundt omkring.
Anmeldelser:
Allmusic
Brimful Of Asha er en aldeles fantastisk låt. Jeg elsket den da den kom, og er fortsatt ikke lei.
SvarSletLiker også deler av Handcream For A Generation. Den er ujevn, men på sitt beste (Lessons Learned From Rocky I To Rocky III) er det strålende popmusikk.