Det tidlige engelske postrocktriumvirat består af Bark Psychosis, Disco Inferno og dem her. Så det var på tide at jeg fik dem beskrevet - om ikke andet så for at kunne linke når jeg henviser til dem. Det er England i starthalvfemserne nok engang: Shoegaze er ved at dø ud grundet utallige kloner, der aldrig kommer i nærheden af at lave en Loveless; elektroniske lyde pibler frem med navne som Aphex Twin og The Orb; og i Bristol er triphop ved at komme i gang med det første Massive Attack album Blue Lines fra 91. Et enkelt ungt shoegaze band valgte at lade sig inspirere af loopsne frem for feedbacken på Loveless-numre som Soon, kombinerede dem med de andre nye toner, og skabte en genrehybrid, som stadig over 15 år senere bliver fremhævet som noget særligt, selvom næsten ingen kender dem.
Jeg er ret vild med overstående video, som bandet også selv tidligere har lagt ud på deres myspace. For det første er det tragikomisk, at det bedste promomateriale man har kunne finde var fra en russisk festival med det håbløse navn Britronica, for det andet er det lidt skægt at se hvordan de er nød til at stå næsten helt stille - og ja, engang imellem kigge på deres sko - mens de prøver at spille techno. I dag kunne det hele være foregået med en laptop. Jeg må nok også indrømme at denne plade - som sikkert har virket mindblowing futuristisk dengang - virker en smule gammel i mine ører. Der sker næsten for lidt, og det hele bliver lidt for pænt. Det er 9 numres techno/shoegaze, med lidt dub til tider, men lidt for få overraskelser. Og et par af numrene bliver for ambiente og kedelige. Et vellykket nummer er dog Plainsong, der mest lyder som My Bloody Valentine kunne have lydt, hvis de var blevet ved.
Jeg har ærlig talt ikke så meget at sige om det her album, kan som tidligere nævnt nok bedre lide moderne opdateringer som Worriedaboutsatan. Det anses for at være en glemt klassiker, jeg kan godt høre at den er unik, men det holder ikke rigtig på samme måde som Disco Inferno holder. I virkeligheden kan jeg næsten bedre lide ep-opsamlingen Polyfusia fra samme tid, den er lidt mere afvekslende. Seefeel udgav senere et par albums til og lidt ep'er, hvor de blev endnu mere elektroniske, men det er den her der bliver set som en postrock-milepæl, så det var den her jeg skrev om. Hvis du kan lide ambient techno eller shoegaze, så prøv det. Den er ikke dårlig.
Anmeldelser:
Allmusic
Pitchfork
TinyMixTapes
3 fra den tid: Live, Spin & Melody Maker
Ingen kommentarer:
Send en kommentar